Et af de mest almindelige billeder af børn er taget oppefra og ned, fordi den voksne bare løfter telefonen, som den står. Set fra den vinkel bliver barnet ofte lille i billedet, og hele situationen omkring det forsvinder i baggrunden. Sætter man sig derimod ned på hug eller ligefrem på knæ, ændrer hele billedet karakter. Barnet fylder mere naturligt i rammen, og den lille verden, det befinder sig i, bliver en del af billedet i stedet for baggrund.
Det kræver ikke andet end at bøje knæene og sænke telefonen til omtrent samme højde som barnets ansigt. I starten kan det føles akavet at sidde på hug midt i en have eller en stue, men resultatet er ofte tydeligt fra første forsøg. Billedet virker mere nært og mere ærligt, fordi betragteren pludselig ser verden fra barnets eget udsigtspunkt, i stedet for at kigge ned på det udefra.
Find det rette øjeblik i barnehøjde
Det bedste tidspunkt at prøve teknikken er, mens barnet er optaget af noget andet, for eksempel en leg eller en tegning. Så opstår der ikke et stift øjeblik, hvor barnet lige skal kigge op mod telefonen. Bliv siddende på hug et øjeblik ekstra, og vent på, at barnet glemmer, at der bliver taget billeder. De mest naturlige udtryk kommer sjældent i det første øjeblik, men lidt efter, når opmærksomheden er et andet sted.
Samme vane virker også udendørs, hvor barnehøjde ofte betyder tæt på jorden, græsset eller en sandkasse. Herfra kan man også fange, hvad barnet selv kigger på, en bille, en sten eller en bold, som ellers ville være usynlig fra voksenhøjde. Billedet fortæller dermed mere om, hvad øjeblikket faktisk handlede om for barnet, ikke kun hvordan barnet så ud udefra.
Det tager kun et øjeblik at sætte sig ned, før telefonen løftes, men forskellen på det færdige billede er stor. Med tiden bliver det en naturlig refleks at gå ned i barnehøjde, hver gang telefonen tages frem omkring de mindste. Det er en lille vane, som næsten altid giver et varmere og mere levende billede af netop dét øjeblik.
